Ved udregning af styrken af et lægemiddel tages der udgangspunkt i dosis (D) og mængden (M). Den formel der bruges til at udregne styrken ser således ud: Styrke = Dosis(D)/Mængde(M)
Er du sygeplejerske? Se et stort udvalg af sygeplejeartikler
Regneeksempel for udregning af styrke angivet i mg/ml
Et hætteglas med pulver til injektionsvæske indeholder 50 mg aktivt stof. Det skal opløses i 10 ml natriumklorid injektionsvæske 9 mg/ml.
Spørgsmål: Hvad bliver styrken i injektionsopløsningen?
Når styrken skal udregnes tages der udgangspunkt i dosis (D) og mængde (M). Dosis angiver indholdet af aktivt stof i hætteglasset, mens mængden er antal ml, som pulveret opløses i. Styrken angiver indholdet af aktivt stof pr. ml.
Formlen til udredning af styrke: Styrke = Dosis/Mængde
Dosis = 50 mg.
Mængde = 10 ml.
Styrke = D/M = 50 mg/10 ml = 5 mg/ml.